At stå tidligt op for at nå et træningspas inden arbejdsdagen starter, er ikke i sig selv særlig motiverende. Mellem 5:30 og 6:00 vækkes jeg af en diskret men opmærksomhedvækkende melodi fra min sleep timer, som forhåbentlig har gættet rigtigt med hensyn til at vække mig i en periode af let søvn, og ikke river mig brutalt ud af en dyb søvn. Ledene er stive og det knager lidt i skroget da jeg står op og strækker mig, trækker lidt ned i persiennen for at tjekke vejret ud, og lister derefter ud af soveværelset for ikke at vække nogen.Solen skinner, så solbrillerne tages frem og rent træningstøj og en banan tages med i kælderen hvor der klædes om og fyldes i lommerne. Kæden på cyklen tjekkes for olie, dækkene tjekkes for småsten, pumpes til ca. 10/11 bar og Endomono startes så turen kan begynde.Nu er det tanken igen strejfer en – skulle man være blevet i sengen et par timer længere? Det er jo stadig skidekoldt og turen op langs Hillerødmotorvejen ad Frederiksborgvej de første 10 km. er i skygge og lavt terræn med rimfrost på græsset og tåge i vandhullerne – og jeg glemte jo vanterne!

Men nej – efter Værløse og ud langs golfbanen og Egedal varmer solen kroppen lidt op, og naturen åbner sine arme på toppen af bakkerne. Og da jeg når lidt længere ud omkring Ganløse og Slagslunde så er det med en klump i halsen af fryd over friheden, den allerede dybblå himmel, vinden, den syngende asfalt under de hårdtpumpede dæk og ikke mindst den gode form jeg vælger denne situation i stedet for at blive i sengen – har vel heller ikke meget valg når nu jeg er nået så langt ud!

Efter 40 km rammer jeg Ledøje, og jeg stopper op på toppen af en bakke, spiser min banan og tager disse billeder…